De Spillemænd spiller op til dans


Det legendariske folkemusikorkester ”De Spillemænd” spiller med deres festlige danske folkemusik op til dans til Musik Uden Grænser. Og folkedanserinstruktør Anni Krogsgaard leder dansen, så alle der har lyst, får mulighed for at danse traditionel dansk folkedans. Kom og dans med!

De Spillemænd brænder for at spille til folkedans, og har faktisk gjort det siden 1978, hvor orkestret blev etableret som en forening i tæt tilknytning til tilblivelsen af kulturhuset SYSSELTINGET.

Ved Musik Uden Grænser er 7-mandsorkestret sammensat af nuværende medlemmer og tidligere medlemmer af De Spillemænd: 3 violiner, 2 harmonikaer, 1 klarinet og 1 kontrabas.